Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Højt begavede børn

Højt begavede børn/Børn Med Særlige Forudsætninger på Ordrup Skole (BMSF)

Har du et barn med høj begavelse på Ordrup Skole, eller overvejer du at melde dit barn ind på Ordrup Skole? Her finder du viden om, hvad vi på Ordrup Skole og i Gentofte Kommune gør i samarbejde med dagtilbud, skoler, forældre og fagpersoner for at støtte dit barns læring og trivsel.

På Ordrup Skole er vi opmærksomme på, at højtbegavede børn og unge ofte tænker anderledes end andre børn. De er generelt undersøgende, kompleks tænkende og udfordrer dig med undrende spørgsmål og ideer. På Ordrup Skole forsøger vi at favne de højtbegavede i den almindelige undervisning, hvor alle i klassen arbejder med det samme materiale, men hvor der arbejdes differentieret, så alle udfordres fagligt.

Ud over den differentierede undervisning i klasserne tilbyder Ordrup Skole undervisningsfor-løb for 1-6 årgang. Her undervises udvalgte elever med særlige forudsætninger på tværs af klasser og årgange.
Herudover tilbyder Ordrup Skole i samarbejde med Gentofte Kommune hold på Gentofte Ungdomsskole for højt begavede elever i udskolingen. Læs mere om holdene på Gentofte Ungdomsskole hjemmeside: Masterclass - Gentofte Ungdomsskole

Hvis du tænker, at dit barn er højtbegavet, skal du kontakte dit barns klasselærere. Dialogen mellem skole og hjem er afgørende, så skolen kan tilrettelægge den pædagogiske indsats efter dit barns evner og behov.

Hvis du har spørgsmål, brug for sparring, vejledning eller med henblik på en screening, er du velkommen til at kontakte Børn Med Særlige Forudsætninger (BMSF)- VidensCenter Gentofte.
Du kan finde kontaktoplysninger, mere information og se eksempler på undervisningsmateriale til højtbegavede børn på kommunens link.